Bag-in-box cocktails

Den nemme løsning, som du måske ikke har overvejet endnu

Bag-in-box. Det lyder måske ikke som det mest sexede produkt i verden. Og vi forstår godt, at det første billede, der dukker op, er en billig hvidvin fra et supermarked.

Men lad os ændre det billede. For bag-in-box er faktisk en af de klogeste måder at servere premium cocktails på — og det er en løsning, vi er rigtig glade for at tilbyde.

Hvad er bag-in-box egentlig?

En bag-in-box er en plastikpose med en hane, pakket inde i en karton. Enkelt og funktionelt. Teknologien er gammel, men anvendelsen til premium cocktails er relativt ny — og den giver mening af mange grunde.

Hos Tchin Tchin fylder vi vores håndlavede cocktails og mocktails på 5-liters bag-in-box. Det er de samme opskrifter som i vores flasker — lavet med friske råvarer, hjemmelavede sirupper og macererede spiritus. Ingen kompromiser på kvaliteten. Bare en smartere emballage til dem, der serverer mange drinks. Og holdbarheden er endnu længere, end i vores flasker. What a WIN.

Hvorfor vælger restauranter og hoteller bag-in-box?

Økonomi: En 5-liters bag-in-box giver mellem 35-50 drinks pr box. Prisen per servering er markant lavere end med flasker — og det mærkes på bundlinjen, når du serverer cocktails til mange gæster.

Holdbarhed: Åbnet bag-in-box holder op til 90 dage. Det er langt mere end en åbnet flaske (30 dage for cocktails, 7 dage for mocktails). Det betyder mindre spild og mere fleksibilitet i planlægningen.

Bæredygtighed: Karton og plastikpose har et markant lavere CO2-aftryk end glasflasker. Hvis din virksomhed arbejder med bæredygtighed som en del af jeres profil, er det et argument, dine gæster vil sætte pris på.

Praktisk håndtering: Ingen tunge kasser med glasflasker. Ingen risiko for knuste flasker. Og hanen gør det nemt at hælde op hurtigt — perfekt til travle barer og events. Det tager stadig kun 20 sekunder at servere en perfekt drink – hver gang! Sæt boksen på en hylde i køleskabet, noter hvornår den åbnes, og tap over i flasker eller bar-dispensere og servér herfra i baren. Det er super nemt og giver stadig et professionelt syn for gæsterne.

Hvornår er bag-in-box det rigtige valg?

Vi anbefaler bag-in-box til:

  • Restauranter og barer, der serverer de samme cocktails regelmæssigt og vil have en stabil, billig løsning
  • Hoteller, der tilbyder cocktails ved buffeter, velkomstreceptions eller i baren
  • Konferencecentre, der har brug for at servere mange drinks hurtigt og effektivt
  • Festivaler og udendørsevents, hvor volumen er høj og logistik er en faktor
  • Catering-virksomheder, der vil tilbyde cocktails uden at investere i et fuldt bar-setup

Og hvad med smagen?

Det er det vigtigste spørgsmål — og vi er glade for at svare: smagen er præcis den samme som i flasken.

Vi pasteuriserer alle vores produkter, hvilket sikrer, at smagen er stabil og konsistent, uanset om det er dag 1 eller dag 40 efter åbning. Det er den samme opskrift, de samme råvarer og den samme kærlighed til håndværket.

En idé: kombiner flaske og bag-in-box.

Mange af vores kunder bruger flasker til at præsentere produktet — på bordet, i baren, som en del af den visuelle oplevelse. Og bag-in-box bag scenen til den faktiske servering.

Det giver det bedste fra begge verdener: en smuk præsentation og en effektiv drift. Og gæsterne er sjældent klar over forskellen — de ved bare, at cocktailen smager godt.
Sortimentet: Vi laver de fleste af vores cocktails og mocktails i bag-in-box. Se vores sortiment her og se denne serveringsvideo på 26 sek, der viser hvor nemt det er at servere.

Bag-in-box er ikke en kompromisløsning. Det er en professionel løsning til dem, der tager cocktails seriøst og vil have en effektiv drift.

Vil du vide mere om, hvilken løsning der passer bedst til din virksomhed? Skriv til os — vi hjælper gerne med at finde det rigtige match samt opsætningen i baren.

Andre relevante indlæg:

Gratis smagspakke (erhverv)
Erhverv

Cocktails til restaurant — løft barmenuen

Cocktails til events

Bag-in-box cocktails